dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Familie blev årets digitaliserings-tema

Helsingør, Herning, Assens og Aarhus kommuner blandt de fremhævede under uddelingerne af Digitaliseringsprisen 2017
22. MAR 2017 14.10

Digitaliseringspriserne er i dag bleve uddelt. Det blev Statsforvaltningen, der løb med dommernes Specialpris for projektet 'Familiens livssituation'. Velfærdsprisen gik til Helsingør Kommune for en 'Familiedialog', mens Styrelsen for IT og Læring tog Effektiviseringsprisen for projektet 'Netprøver.dk'.

Prisen bliver uddelt i de tre kategorier; Effektiviseringsprisen, Velfærdsprisen og dommernes Specialpris.

Dommernes Specialpris går til Statsforvaltningen. Prisen viser nye løsninger, hvor offentlige myndigheder og institutioner har udvist stor innovationskraft. Der var mange om buddet, og de to andre nominerede til prisen var Herning Kommune med 'Min Livshistorie' samt Verninge Skole, Assens Kommune med 'BookBites'.

I Statsforvaltningen hjælper løsningen 'Familiens livssituation' med at favne hele familiens livssituation ved en skilsmisse eller separation. Mange af de 180.000 sager går på tværs af forvaltninger, så nytænkning er tiltrængt.

Netprøver.dk simplificerer arbejdet med skriftlige prøver på 225 gymnasiale uddannelser. Styrelsen for IT og Læring har med projektet ønsket at se på den samlede proces for de 226.000 skriftlige prøver.

Velfærdsprisen går til Helsingør Kommune med 'Familiedialog'. Også blandt de indkomne forslag til årets Velfærdspris var der mange stærke kandidater. De to andre nominerede var Telepsykiatrisk Centre, Region Syddanmark med 'Videokonsultation i psykiatrien', samt Aarhus Kommune, Børn & Unge, PPR og Specialpædagogik med 'Fra Taxa til Bus".

 

Digitaliseringsprisen 2017 er et initiativ fra Digitaliseringsstyrelsen, KL, Danske Regioner, Djøf, Dansk IT, Rambøll, In2media og KMD. Digitaliseringsprisen er blevet uddelt siden 2004.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.